Foto: Tails by Ragno
Kasper og førerhunden Obelix har været på ferie i Hamborg.
Herunder kan du læse om deres oplevelse.
Storbyferie til Hamburg med førerhund
Af Kasper Antonsen og familie
Denne beretning kommer til at handle om rejsen med førerhund til Hamborg. Den kommer også til at handle om mine oplevelser med Hamborgs offentlige transport, især deres tog.
Jeg og mine forældre besluttede os for 14 dages tid siden at vi ville på ferie til Hamborg.
Obelix skulle med. Dette var Obelixs første ferietur. Vi har før været på Fuglsangscenteret, samt weekender til træf på Milling Hotel Park i Middelfart. Aldrig på en rigtig ferie til udlandet.
Inden ferien skulle der forberedes til rejsen. Obelix, som har nogle småskavanker, skulle lige et smut forbi Dr Dyr for sin behandling inden turen. Neglene skulle også lige klippes. Det kan Obelix ikke lide.
Man skal huske at have et EU kæledyrspas med gyldig Rabies vaccination. Derudover kontaktede jeg Brugernes Førerhundeordning for noget dokumentation på engelsk, som bevis på han er en førerhund.
I Tyskland siger reglerne at hunde skal være spændt fast i bilen eller være i bur. Jeg er usikker på om det også gælder førerhunde, men for en sikkerheds skyld måtte jeg og min mor i Maxi Zoo og købe en sele til ham.
Sådan en butik skal man nødig slæbe en førerhund ind i. Det er som at slæbe et barn ind i en slikbutik med bland selv slik. Mens min mor og en medarbejder i butikken afprøvede selerne på ham for at finde den rigtige model, så Obelix sit snit til at stjæle og spise 2 tyggeben. De stod lige i hundehøjde. Fristelsen blev for stor, og Obelix var ikke i bøjle. Når man ikke er på arbejde, er der samme spilleregler som for alle andre hunde! Derfor blev det samlede beløb for sele og de 2 ben han stjal 518 kr.
Følgende udstyr havde jeg med til Obelix:
- Mad til 5 dage
- Mad/vandskål
- Flexline
- Bøjle og kort snor
- Tæppe
- Pas
- Brugerkort
- Engelsk dokumentation
Vi tog afsted mandag og kom hjem fredag.
Vi startede med at køre til vores hotel. Vi boede på Ibis Budget Hotel St. Pauli Messe. Det er en kæde med flere hoteller. Både budget hoteller og nogle hvor standarden er noget bedre. Der var 2 hoteller fra samme kæde ved siden af hinanden. Dette hotel er kun tiltænkt som overnatningssted. Der er ikke restaurant eller bar på hotellet. Der er dog mulighed for morgenmad. Det skal siges at morgenmaden ikke er fantastisk. Fuglsangscenterets morgenmad overgår den.
På værelset er der kun lige plads til 3 personer og en hund. 2 personer kunne ikke gå forbi hinanden og det var en udfordring at få Obelix i bøjle. Toilet og bad var 2 små rum ved siden af hinanden.
Førerhunde var gratis på dette hotel. Vi startede med at gå ned på Reeperbahn for at få noget at spise. En fordel ved at gå der med førerhund er, at fortovet der og i en stor del af byen, er lige og uden store kantsten og skæve fliser. Fortovet er også bredt, så det er nemt at gå der.
Vi spiste på en bar og restaurant. Vi bestilte 3 burgere plus drikkevarer. Det var rimelig dyrt. Desværre var burgerne elendige. Så vi kunne ikke spise op. Vi tog så ned på havnen, hvor vi fik en havnerundfart på en times tid. Det var hyggeligt, men vi fik ikke så meget ud af den, da det var mørkt. Obelix var velkommen ombord.
Tirsdag tog vi en tur rundt i en bus med guide. Derefter tog vi på en ny havnerundfart. Denne gang en på 2 timers tid. Denne var noget mere interessant. Guiden havde meget at fortælle om havnen og byen.Vi sejlede blandt andet forbi et kæmpe containerskib med 23500 containere og 25 ansatte Der var 6 kraner der lastede skibet med alle de containere. Vi så det på begge ture. Der var så meget mere man kunne se på den tur, men da jeg ikke forstår tysk særlig godt, fik jeg ikke så meget ud af hvad han fortalte. Nogle gange sprøjtede det ind med vand så de måtte lukke ned for taget på skibet. Da vi sejlede op mod bølgerne vippede skibet en del. Dette syntes Obelix var underligt, så han søgte kontakt hos os. Derefter gik vi hen på Hard Rock Cafe, hvor vi fik aftensmad. Der er 3 Hard Rock Cafe i Hamborg. Vi spiste på den ved Landdungsbrügge. Derefter tog vi tilbage til hotellet hvor Obelix blev fodret og luftet. Der var ikke en park i nærheden, så luftningen foregik i snor på den smule græs der var langs vejen. Dette hjalp min mor med, da der var en cykelsti lige ved siden af fortovet uden fysisk adskillelse. Derefter fik Obelix lov til at være på værelset sammen med min far. Jeg og min mor gik ned på et par barer, hvor der var live musik.
Onsdag tog vi hen til S-toget. Jeg skulle besøge en Apple Store længere inde i byen Vi tog toget dertil og gik resten af vejen. Jeg kan helt klart anbefale at besøge Apple Store i Hamborg. Jeg er på udkig efter en ny Mac og jeg fik en super vejledning. Han anbefalede mig ikke at købe den i Tyskland, men købe den hjemme i Danmark. Jeg fik lov til at mærke dem og høre lyden i dem.
Derefter gik vi over i storcenteret Europa passage som ligger i nærheden af Apple Store. Vi fik vi en let frokost. Jeg og min mor og Obelix brugte tid i butikkerne, inden det gik tilbage til hotellet. Jeg må sige at Obelix klarede menneskemylderet til UG.
Vi tog en taxa hjem. Vi oplevede en enkelt gang at blive afvist i en taxa. Men de 2 andre gange var det ikke noget problem at have Obelix med.
Om aftenen blev Obelix efterladt hos min far på værelset. I nærheden af hotellet ligger der et kæmpe tivoli. Det var så stort at vi ikke kunne nå at se det hele Jeg fik et bæger med Churros. Af en eller anden grund blev Obelix nægtet adgang til tivoli. Har du en synsrest, skal tivoliet opleves når det er mørkt Der er tivoliet oplyst og det er bare flot.
Torsdag blev tiden brugt på træning i S-tog. Det blev også til et besøg i Karstadt. Et stort indkøbscenter. Derefter tilbage til Europa passagen, hvor vi fik en sen frokost Desværre nåede vi ikke U Bahn. Det må vi have til gode en anden gang.
Det var god træning for Obelix. Han var lidt nervøs ved toget, da det larmede en del ved ankomst. Noget af vejen køre S-toget under jorden lige som undergrundstoget. I Tyskland er deres S-bahn og U-bahn mere tilgængelig end i Danmark. På de nye S-tog er der nogle bip lyde, der indikerer hvor dørene er. Derudover bliver du oplyst om, hvilket tog der er ankommet. Noget DSB godt kunne lære noget af. Du har ikke lang tid til at komme ind i toget på de små stationer, ifølge mine lydoptagelser har du ca mellem 20 sek og op til et halvt minut at komme ind i toget. Der er ingen trapper ind i toget men nogle steder skal man træde et stort skridt over fra perron til toget. Obelix fejlbedømte afstanden så han faldt ned med bagbenet mellem tog og perron. Heldigvis kom han ikke noget til, men han skulle overtales til at gå ind og ud af det næste tog.
Derudover er der lede-linjer og punktskrift samt taktile bogstaver indgraveret på rækværket ved trappen. Vi fik en længere tur med toget, da vi fik forkert information i højtalerne. Det var bare ekstra træning for Obelix – og os. Vi måtte skifte i myldretiden på hovedbanegården. Den var prop fyldt af mennesker så det kunne være en udfordring at færdes i som blind. Vi spiste både onsdag og torsdag i et steak house på Reeperbahn. Der var Obelix også velkommen Vi fik gået en masse, så fødderne og benene var godt ømme hver dag. Obelix har nydt ferien i fulde drag. Det er noget andet end at gå i Sønderborg. Obelix vil gerne snuse til ting også i bøjlen, det er en af de små ting der driller i vores samarbejde, til min store glæde krævede ferien stor koncentration fra ham at snuseriet blev mindsket noget. Han skulle bruge hjernen mere.
Temperaturen var også passende mellem 19 og 22 grader, så det var ikke for varmt for Obelix. Restauranterne var flinke til at komme med vand til Obelix. Det var heller ikke ualmindeligt at se andre hunde inde i butikkerne
Konklusion: En super hyggelig ferie! Det kan sagtens lade sig gøre at have en førerhund med på storbyferie. Er du alene så se om du kan bo i nærheden af en park. Dernæst i nærheden af offentlig transport.
Obelix og jeg skal afsted igen. Det er helt sikkert. Måske med en rejsemakker eller naturligvis med familien.
Har du spørgsmål eller ønsker et foredrag, så er du velkommen til at kontakte mig.
