Du er her:  Foererhund.dk » Keziás historie

Keziás historie

Jeg hedder Keziá og er 17 år. Jeg er i gang med en uddannelse til grafisk designer.
 
Jeg er født med Usher, som er et syndrom som betyder, at jeg i dag er defineret som funktionelt døvblind. Jeg er født helt døv og fik Cochlear Implants på begge ører, da jeg var 10 måneder gammel. Mit syn i mørke, tåget, snevejr, diset og fugtigt vejr er meget dårligt. Jeg er svært langsynet, så kommer der den mindste fugt på mine brilleglas, er jeg yderligere udfordret. Jeg er afhængig af andre menneskers hjælp og guidning, når de ydre omstændigheder ikke er optimale, hvilket de sjældent er – eller jeg skal færdes i ukendt område.
 
Min førerhund vil hjælpe mig til med tiden at få et mere selvstændigt liv. Min førerhund giver mig tryghed, når jeg færdes i offentligt rum, hvor der er mange mennesker. For det første er det meget synligt for andre mennesker, at jeg er udfordret på mit syn, så mange mennesker giver helt automatisk plads til min førerhund og jeg. For det andet skal jeg ikke bruge en masse kognitive ressourcer på at forsøge at orientere mig i et offentligt rum med en masse visuel og auditiv støj, som min hjerne ikke kan sortere, hvilket gør, at jeg mister orienteringen og min kræfter. Jeg kan for eksempel ved en kommando på togperronen bede min førerhund om at finde tjek ud/ind standeren eller nærmeste elevator. På den måde kan jeg have kræfter til at tage en togrejse på egen hånd, hvor jeg også bliver godt hjulpet af DSB Handicapservice.
 
At have min førerhund gør, at jeg kan have venskaber med unge mennesker på samme alder som mig, uden de skal stå til rådighed for mig som hjælper/ledsager. Det giver mig en ligeværdig relation. Når min førerhund ikke har sin bøjle på, er han som enhver anden familiehund som bare elsker at være social, blive kløet og leget med, og på den måde er han en helt naturlig del af mit, min familie og mit netværks liv.
 
At have en førerhund betyder for mig selvstændighed i livet både her og nu, men også en sikkerhed i fremadrettet at kunne klare mange ting selv i takt med at mit syn vil blive dårligere.
Bedste hilsner
Keziá
 
Brugernes FørerhundeOrdning takker Orient’s Fond for den støtte, der er med til at give synshandikappede som Keziá førerhund: En livline til frihed, selvstændighed og socialt fællesskab.

Flere indlæg fra samme kategori

Podcast fra BFO: Det er førerhundens dag! 🥳

Et par af foreningens brugere har ringet til de to instruktører, Annette og Winnie, og spurgt dem om alt det, man kan gå og und...

Støt Brugernes FørerhundeOrdning og modtag en flot familiekalender for 0 kr.!

Bliv medlem for kun 50 kr. om året – også selvom du måske er seende Des flere medlemmer, des stærkere står vi, når vi hjælper s...

Kalender 2021

Støt blinde og deres førerhunde ved at købe Brugernes FørerhundeOrdnings kalender for 2021. Kalenderen er 50x24cm og fuld af bi...

Glæd din mor og støt samtidig Brugernes FørerhundeOrdning

Til den mor, der har alt, også et kærligt hjerte Giv førerhunde-aspiranter en hvalpepakke i hendes navn. Du får straks et kort,...
Facebook
YouTube
YouTube
LinkedIn
LinkedIn
Share