Om Brugernes FørerhundeOrdning

Brugernes FørerhundeOrdning er en non-profit-forening, der træner og udplacerer førerhunde. Foreningen er etableret i 2010 af førerhundebrugere, der ønskede medbestemmelse i deres kommende førerhundes træning, så denne kan optimeres til at møde brugernes individuelle behov.

Et bedre produkt - en bedre hverdag

Hos Brugernes Førerhundeordning har brugeren indflydelse på racevalg og træningsformer.

Brugerens og hundens færdigheder udvikles i fællesskab og trænes i det område, hvor de fremtidigt vil færdes sammen. 
Hundenes træning er således tilpasset brugerne, og er ikke “hyldevarer”, der alle har modtaget samme træning.

Hunden er selvfølgelig trænet i hele det almene kommandosæt.

Foto: Natasja India Høyer

SENESTE NYT

Godkendelse efter ligningslovens § 8 A!

Hurra!   Brugernes FørerhundeOrdning er nu godkendt efter ligningslovens § 8 A!   Det betyder bl.a., at gavegivere kan få skattefradrag for deres gavebidrag! Vi skal blot indberette beløb og dit cpr. nr til skat 🙂 Det gælder helt fra og med 1. januar 2024, så har du ...
Læs mere

Familie-kalenderen for 2025 er klar!

Familie-kalenderen for 2025 er klar! Støtter du Brugernes FørerhundeOrdning med mindst 200 kr, bliver du officiel gavegiver, og får kalenderen tilsendt 😎   Støt på mobilepay 74073 eller via bankoverførsel til reg. 1551 kontonr. 0010751764   og send navn, adresse, tlf...
Læs mere

Til sparring om Roskilde Kommunes nye handicappolitik

Forud for Roskilde Kommunes nye handicappolitik indbød kommunen til en række workshops, og Brugernes FørerhundeOrdning deltog ved torsdagens tema: Mobillitet og tilgængelighed. Dejligt at opleve, at Roskilde Kommune inddrager handicappede, pårørende og andre vidensba...
Læs mere

Sådan foregår træningen

Træningen sker efter de nyeste pædagogiske principper, og er opbygget med et grundtræningsforløb, hvor hunden lærer samtlige lydighedsøvelser. I denne periode får vi stor indsigt i hundens psyke, intelligens m.v., og dette gør os i stand til at skabe et godt match mellem hund og bruger.

I samråd med brugeren målrettes træningen herefter til at møde den pågældendes unikke behov.

En del af hundens uddannelsesperiode sker i brugerens miljø. Før den endelige udplacering besøger hund og instruktør, brugeren 4-6 gange, så en samtræning sker ved gradvis introduktion i sammenhæng med hundens voksende evner. Vores højeste prioritet er, at hunden skal fungere optimalt hos brugeren. Vi vil træne og udplacere produkter, som både forening og kommune kan være stolte af.