Om Brugernes FørerhundeOrdning

Brugernes FørerhundeOrdning er en non-profit-forening, der træner og udplacerer førerhunde. Foreningen er etableret i september 2010 af en gruppe førerhundebrugere, der ønskede medbestemmelse i deres kommende førerhundes træning, så denne kan optimeres til at møde brugernes individuelle behov.

Hos Brugernes FørerhundeOrdning har brugeren indflydelse på racevalg og træningsformer.

Brugerens og hundens færdigheder udvikles i fællesskab og trænes i det område, hvor de fremtidigt vil færdes sammen.
Hundenes træning er således tilpasset brugerne, og er ikke “hyldevarer”, der alle har modtaget samme træning.

Hunden er selvfølgelig trænet i hele det almene kommandosæt.